VELKOMMEN TIL LURTID

I en verden der kører i højeste gear, inviterer LURTID dig til at sætte tempoet ned. Her er ingen deadlines, kun bløde puder, dybe åndedrag og tid til at give slip.

Hvad er LURTID?

Lurtid har bragt hvilen til trætte forældre, sommerens festivaler, Bette Cafés lokaler og IKEAs varehuse. Med LURTID skaber vi fokus på vigtigheden af ro, hvile og langsommelighed i en evig travl verden, hvor produktivitet værdisættes højere end mental trivsel.

Med LURTID skaber vi rammerne for en reel pause i hverdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen for at skabe bedre trivsel for medarbejdere og mindske stress, til inspirerende foredrag om vigtigheden af søvn og hvile, eller om det er til private events såsom en polterabend, babyshower eller fødselsdag for at give deltagerne en nærværende og unik oplevelse.

Skab et rum dedikeret ro og hvile. Inviter LURTID indenfor.

Hvorfor skal vi hvile os mere?

Vidste du, at vi faktisk befinder os i en søvn epidemi? Millioner af mennesker verden over kæmper dagligt med søvnmangel og dårlig søvnkvalitet, hvilket har uoverskuelige store konsekvenser for både den fysiske og mentale sundhed.

Stress, skærmtid, uregelmæssige døgnrytmer og travle hverdage gør det svært for mange at finde ro, og det påvirker energi, koncentration, trivsel og den generelle livskvalitet. Vi ved alle godt at søvn er vigtigt, men alligevel har vi svært ved at prioritere det.

Derfor vil vi gerne snakke meget mere om vigtigheden af søvn, og ikke blot det: LUREN symboliserer pauserne udover den essentielle nattesøvn, mulighederne for at stoppe op og mærke efter, dagdrømme, stene, hvile uden stimuli.

Alt dette hjælper vi med, når du hyrer LURTID.

HVAD TILBYDER VI

Hos LURTID tilbyder vi en unik kombination af inspirerende foredrag og faciliterede hvilestunder, der er skræddersyet til de enkelte virksomheder/private, som ønsker at sætte trivsel og restitution i højsædet. Du er altid velkommen til at høre om mulighederne for lige præcis din situation.

Lurtid for virksomheder

  • LURTID skaber et nyt niveau af trivsel på arbejdspladsen

    Vi vil skabe et hvilerum til jeres medarbejdere, så de kan læne sig tilbage og give efter for pausen.

    Forestil jer en arbejdsplads, hvor medarbejdere kan give slip på stress og genoplade midt i arbejdsdagen. Hvor hvile er en del af kulturen, og trivsel prioriteres højt.

    Når medarbejderne træder ind i Lurtid, møder de:

    Bløde, rene dyner og puder, der ligger klar til en velfortjent pause.

    Rolig baggrundsmusik, der skaber den perfekte stemning for afslapning.

    Guidende ord, som hjælper kroppen og sindet til at slippe dagens pres.

    Omsorgsfulde berøringer og blide tryk, der understøtter afspænding.

    Poetiske oplæsninger, der inviterer til refleksion og stilhed.

    Beroligende omgivelser, der lukker alt støj ude og åbner for ro.

    Dette er et frirum, skabt til hvile og fornyet energi – en investering i medarbejdernes mentale og fysiske trivsel, som vil kunne mærkes i arbejdsglæden efterfølgende.


  • Vi skaber det optimale rum for jeres medarbejdere, med fokus på afspænding, søvn optimering og vigtigheden af hvile.

    Det kan foregå i et af jeres lokaler, som vi forvandler til Lurtid oase med opredte senge, rolig musik, dufte og dæmpet belysning. Vi medbringer alt til at skabe de optimale omgivelser.

    Alt i skal gøre, er at allokere tid til jeres medarbejderes uafbrudte hvile og lade os guide resten. Det er den pause vi alle trænger til.

    Kan skræddersyes jeres behov alt efter varighed og lokation, om I ønsker et enkeltstående event eller gentagende månedlige sessioner.

Lurtid for private events

  • LURTID skaber unikke hvilestunder, der passer perfekt til private begivenheder som fødselsdage, polterabender, wellness-events og babyshowers. Vi guider deltagerne gennem en afslappende oplevelse med rolige omgivelser, bløde dyner og behagelig musik, der giver en følelse af dyb hvile og fornyet energi. En anderledes og meningsfuld tilføjelse til enhver begivenhed, hvor velvære og nærvær er i fokus og hvor alle for en reel pause med mulighed for at checke ind med sig selv og helt simpelt hvile sig.

  • Vi tager en uforpligtende snak om jeres ønsker og behov, som vi så kan tilpasse og give et tilbud til.

    Vi kommer både ud til små intime events og større begivenheder.

    Vi medbringer al udstyr til at skabe jeres hvilestund (til max 20 personer).

Foredrag, talks og interviews

  • ‘Rest is revolution’ er det mantra Lurtid blev født ud fra. Vi tror på, at verden skriger på hvile, ro og langsommelighed i en sådan grad at det bliver en revolutionær kræft at kræve hvile midt i en verden, der ser det som dovenskab og tidsspil af tage en lur.

    Med videnskab og praksis som omdrejningspunkt tager vi jeres medarbejdere med på en tankevækkende rejse, hvor vi udfordrer normerne for arbejdskultur.

    Vi stiller skarpt på:

    Hvile som en modbevægelse.

    At prioritere ro i en hektisk verden. 

    Hvordan pauser og hvile kan øge produktivitet, trivsel og kreativitet.

    Konkrete redskaber til at integrere hvile og restitution i hverdagen.


  • LURTID sætter hvile og søvn på dagsordenen og har blandt andet guidet værterne på Go’ Morgen Danmark til en mikrolur, været i TV2 NEWS & CO. og guidet til hvile på live radio på P1 og P4. Vi tilbyder inspirerende talks og interviews om vigtigheden af hvile i en travl verden, og hvordan pauser kan forbedre både mental sundhed og produktivitet. Kontakt os for samarbejde, medieoptrædener eller interviews.

“Tusind tak for en utrolig afslappende og beroligende session!

Jeg satte virkelig pris på, hvordan I guidede os igennem meditationen og hjalp med at skabe ro både mentalt og fysisk. Det var fantastisk at koble helt af på den måde.

Selvom jeg ikke faldt i søvn (måske på grund af lidt for meget kaffe på arbejdet), gik jeg derfra med en følelse af lethed og en dybere forbindelse til min krop.

Jeg kunne virkelig mærke stressen forsvinde, og det føltes, som om jeg endelig kunne give slip.

Atmosfæren, som du skabte, især det at sørge for at vi alle blev puttet, gjorde en stor forskel.

Gruppeenergien forstærkede afslapningen og gjorde det lettere for mig at tillade mig selv at slappe af, i stedet for at stresse over arbejdet derhjemme.

Endnu en gang tusind tak – det var lige, hvad jeg havde brug for!”

— Deltager til privat LURTID session

HVAD BIDRAGER LURTID MED TIL VIRKSOMHEDER

  • Sundere work/life balance

    Med LURTID som et element på arbejdspladsen, skabes en sundere work-life balance ved at adressere både medarbejderes mentale og fysiske behov midt i en travl arbejdsdag.

    Dette vil sætte positive spor efterfølgende, med refleksion til eftertanke om egen hvile og vigtigheden af pauser og optimeret søvn.

  • Stressregulering og afspænding

    LURTID. er en ideel oplevelse for stressregulering og håndtering på arbejdspladsen. Vi skaber en oplevelse, der skaber øget kropsbevidsthed, afspænding, regulering af nervesystemet og dyb hvile.

  • Forbedret kognitive funktioner og præstationer

    Faciliteret hvile med LURTID forbedrer koncentrationsevnen, hukommelsen og beslutningstagningen.

    Derudover styrker det kreativitet og innovation.
    Hvile er fundamentet for at vi kan fungere optimalt. Derfor kan det betale sig, at investere i dette.

Mød teamet bag LURTID

Vi mødte hinanden på uddannelsen til efterfødselsvejledere, hvor vi begge var i starten af vores anden graviditet og derfra fulgtes ad i barselslivet og sideløbende jonglerede småbørnslivet og iværksætterlivet. Derfra blev Lurtid skabt.

  • Stifter af Lurtid, efterfødselsvejleder, billedkunstner og kreativ konsulent.

  • Stifter af Lurtid, efterfødselsvejleder, yogalærer og spaceholder.

Vores historie


Det startede med mødrene.

De trætte udmattede mødre der cravede at blive puttet med ligeså meget omsorg, som de møder deres børn med hver eneste dag. Og de trængte til at blive mødt med en anerkendelse af, at deres hvilestund var mindst lige så vigtig 🙏🏼

Fra den aller første gang vi sad der side om side som to trætte mødre selv og puttede andre trætte mødre, sendte vi hinanden rørte blikke, og vidste at der var noget vigtigt i gang her.

Vi skabte lurtid i 2022 og aldrig har der været så meget positiv respons så hurtigt, samt to udsolgte omgange af Lurtid. Det her, var hvad I trængte til! Hvad vi alle TRÆNGER til.

For det er ikke kun mødrene, der trænger til hvile. Det er et samfund, en verden, der kalder på at få lov til at sænke farten, puste ud og stoppe op.

Der er brug for hvile.
ikke kun fordi at hvile er en nødvendighed for at restituere, rekalibrere, og at fungere som menneske.
Men fordi det kommer med en revolutionær kraft. Et opråb om at værdisætte hvile langt højere end vi gør nu.
I hvert fald her hos Lurtid.

Vi glæder os til at skabe mange flere unikke hvilestunder for jer!

“And every day, the world will drag you by the hand, yelling,

“This is important! And this is important! And this is important!

You need to worry about this! And this! And this!”

And each day, it´s up to you to yank that hand back,

Put it on your heart and say

“No. This is what´s important”

—IAIN THOMAS

Følg vores hvile mission her: